Grundkursus i Frihed

Erik Pema Kunsang

Start Date : 2018-03-29

End Date : 2018-04-02

 

 

 

Grundkursus i frihed

 

Hvorfor meditere?

Mange vil pege på frihed som afgørende.

 

Når man praktiserer meditation i ordets fulde betydning, kan det ganske rigtigt åbne større friheder i tilværelsen. Man kan blive mere fri af automat-reaktioner og begrænsninger og mindre bundet af ydre forhold som ofte styrer alt for meget. Og man kan blive mere fri til at engagere sig for det bedste man ved.

 

Det kræver at meditation opdages som autentisk indre frihed og ikke bliver hængende i attituder, strategier eller behagelig døs - at den opdages som en praksis som er både vedholdende og naturlig. Den gode nyhed er at dette er muligt for alle, hvis man kommer rigtigt i gang – og bliver ved med at komme rigtigt i gang.

 

Dette retreat er for alle interesserede. Erik Pema Kunsang underviser i den grundlæggende friheds-praksis som er kernen i ægte meditation, på en måde som er direkte brugbar for både begyndere og erfarne.

 

 

Om Erik:

Erik Pema Kunsang har været en stærk central person i udbredelsen af kendskabet til buddhismen til Vesten. Under hans mange års studier og træning gennem anerkendte buddhistiske mestre, har Erik udgivet mere end 60 bøger om buddhistisk filosofi og praksis. Siden 2007 har han været dharma-lærer tilknyttet Gomde Danmark. Han underviser i Dzogchen traditionen som forbinder Buddhas lære med direkte personlig oplevelse.

 

Du kan også læse mere om temaet i et essay af Erik her.

 

Start og slut
Retreatet begynder med aftensmad d. 29 marts, og slutter efter frokost d. 2. april.

 

Sprog og oversættelse af undervisningen
Erik underviser på dansk, med løbende simultan-tolkning til engelsk som rundsendes med et radio (FM) signal. Gomde har en del små FM-modtagere med høretelefoner, men hvis du har din egen – fx i form af en smartphone eller gammel mobiltelefon – er det en god idé at medbringe den, da den kan give en bedre lydkvalitet.

 

Priser og betaling

Erik bliver udelukkende betalt for kurset gennem frivillige donationer fra deltagerne. Den foreslåede donation er 250 kr per dag. Når kurset slutter er der lejlighed til at give bidrag for undervisningen direkte til Erik.

 

Der er også et grundlæggende gebyr for at deltage på Gomde. Dette gebyr inkluderer alle måltider og de praktiske nødvendigheder for at afholde kurset. Gebyret holdes lavt takket være mange hjælpende hænder. Det grundlæggende gebyr inkluderer overnatning på sovesal. Bemærk: early bird rabat indtil 1. marts. For et ekstra gebyr, kan du booke et enkeltværelse eller delt dobbeltværelse på Gomde eller Strandgaarden, som ligger 400 meter fra Gomde. Værelserne fyldes efter først-til-mølle princippet.

 

Gebyret betales online samtidig med at du tilmelder dig. Se desuden Gomdes annulleringspolitik HER.

 

Priserne for deltagelse (herunder alle måltider) for hele kurset i DKK:

Indkvartering

Inden 1. marts

Efter 1. marts

Grund-gebyr & sovesal

1750 DKK

2250 DKK

Grund-gebyr & seng i dobbeltværelse

3000 DKK

3500 DKK

Grund-gebyr & seng i enkeltværelse

3500 DKK

4000 DKK

Unge til og med 25 år:
Grund-gebyr og sovesal

600 DKK

600 DKK

 

 

Praktisk:
Hvis du køber seng på sovesal, betyder dette en madras eller seng uden pude/dyne/sengelinned. Husk derfor at tage sovepose, pude og betræk med, og også dit eget håndklæde.

Hvis du køber seng på delt dobbeltværelse eller enkeltværelse er pude/dyne/sengelinned og håndklæder inkluderet i prisen.

 

Alle, der er på kursus på Gomde, har et yogi-job i løbet af dagen. Det kan f.eks. være at hjælpe med at servere mad, hjælpe til i køkkenet, gøre rent eller vaske op efter måltider. Du får opgaven, når du registrerer dig ved ankomsten.  

Læs mere om det praktiske på Gomde her.

 

Tilmelding:
Tilmelding til retreatet foregår på denne online formular.

 

Register Here

February 2018

Feb 17

Losar på Gomde

Lad os fejre det nye år...

view

March 2018

Mar 29

Grundkursus i Frihed

      ...

view

May 2018

May 22

Intensivt Indre Tara Sadha...

  Den Indre Tara Sadhan...

view

This is Hidden Text