Padmasambhava Sadhana-træning retreat

Lama Drubgyu Tendar

Start Date : 2016-07-09

End Date : 2016-07-17

 

 

 

OBS: For at deltage i dette retreat skal man have haft Padmasambhava indvielse før (f.eks. ved at deltage i Ocean of Amrita med Chökyi Nyima Rinpoche).

I dette intensive retreat træner vi i visualisering, mantra og visdom. Samtidig modtager vi undervisning i den filosofi der ligger til grund for Sadhana Træning. Dette retreat tager udgangspunkt i meditation på Padmasambhava, men undervisningen vil være relevant for alle sadhana-meditationer, uanset hvilken buddha man praktiserer.


Trinley Nyingpo, "essensen af oplyst aktivitet", hører til en af de vigtigste cyklusser i Chokling Tersar (Chokgyur Lingpas "nye skatte") kendt som Lamé Tukdrub Barche Künsel, "Realisering af guruens visdomssind, der fjerner alle hindringer". Trinley Nyingpo er den kondenserede sadhana fra denne cyklus. Hovedfiguren i praksissen er Padmasambhava, sammen med sambhogakaya Avalokiteshvara og dharmakaya Amitabha, og omgivet af sine tolv aspekter.

Trinley Nyingpo er en af de mest populære og vidt praktiserede sadhanaer i Chokling Tersar traditionen, og er en praksis, som mange mennesker rundt om i verden synes at have en stærk forbindelse til.

Alle tekster vil være tilgængelige på Gomde.


Lama Drubgyu Tendar kommer fra Ka-Nying Shedrub Ling klosteret i Nepal, hvor han til dagligt hjælper med den daglige ledelse af retreat-centeret i Pharping. Udover at have gennemført et traditionelt treårs-retreat er Lama Drubgyu Tendar uddannet som Dharma-lærer i buddhistisk filosofi.

Program:

Ankomst i løbet af formiddagen lørdag d. 9. juli. Undervisningen starter lørdag d. 9. juli kl. 14:00 og slutter søndag d. 17. juli kl. 12:00.

Oversættelse af undervisningen:

Lama Drubgyu Tendar underviser på tibetansk, og der vil være oversættelse til engelsk.

Pris og betaling:

Lama Drubgyu Tendar bliver udelukkende betalt for kurserne gennem frivillige donationer fra deltagerne. Den foreslåede donation er 200 kr per dag, men traditionelt giver man efter formående. Når kurset er færdigt, kan du give dit bidrag for undervisningen direkte til Lama Drubgyu Tendar.

Der er også et grundlæggende gebyr for at deltage på Gomde. Dette gebyr inkluderer alle måltider og de praktiske nødvendigheder for at afholde kurset. Gebyret holdes lavt takket være mange hjælpende hænder. Det grundlæggende gebyr inkluderer overnatning i sovesal.
 
For et ekstra gebyr, kan du booke et enkeltværelse eller delt dobbeltværelse på Gomde. Værelserne fyldes efter "først til mølle" princippet.
 
Bemærk: Alle betalinger skal overføres online via PayPal med det samme når du tilmelder dig. Se desuden Gomdes annulleringspolitik HER.
 
Priserne for deltagelse (herunder alle måltider) for hele kurset i DKK:

 

Indkvartering: Pris:
Basic gebyr & sovesal 2000 kr
Basic gebyr & seng i delt dobbeltværelse 3200 kr
Basic gebyr & seng i enkeltværelse 4000 kr
Børn & unge 6-25 år: basic gebyr og sovesal 800 kr

 

   

 

 

 

 


Praktisk:

Hvis du køber seng på sovesal, betyder dette en madras eller seng uden sengetøj/linned. Husk derfor at tage sengetøj og betræk med, og også dit eget håndklæde.

Hvis du køber seng på delt dobbeltværelse eller enkeltværelse er sengetøj/linned og håndklæder inkluderet i prisen.

Alle, der er på kursus på Gomde, har et yogi-job i løbet af dagen. Det kan f.eks. være at hjælpe med at servere mad, hjælpe til i køkkenet, gøre rent eller vaske op efter måltider. Du får opgaven, når du registrerer dig ved ankomsten.  

Læs mere om det praktiske på Gomde HER.

 

Register Here

April 2024

Apr 28

Ocean of Amrita

        ...

view

June 2024

Jun 01

Dilgo Khyentse Yangsi

          ...

view

Jun 05

Bodhi Training: Concluding...

      Bodhi Train...

view

This is Hidden Text