Om os

 

Gomde Danmark - et internationalt buddhistisk retreatcenter



Gomde er et buddhistisk retreatcenter for folk, der praktiserer, hvor de er.

Medfølelse og visdom er grundlæggende kvaliteter, som findes i os alle. Buddha viste os, hvordan vi kan udvikle disse kvaliteter på vejen til oplysning. Hans anvisninger er blevet videregivet i en ubrudt linje fra mester til elev frem til i dag.

Gomdes formål er at gøre denne indsigt tilgængelig for alle. Du kan finde Gomde centre i Danmark, England, Malaysia, Rusland, Scotland, Østrig og USA. I Danmark finder du Gomde på Helgenæs (Djursland), i hjertet af Danmark. Centret ligger i naturskønne omgivelser tæt ved havet. 

Gomdes åndelige leder er Chökyi Nyima Rinpoche, som også er leder af et af de største tibetansk buddhistiske klostre i Nepal: Ka-Nying Shedrub Ling.

Gomde Danmark er et besøg værd, både hvis du gerne vil på seminar, praktisere sammen med andre eller ønsker at fordybe din træning i meditationsretreat. Du er velkommen på Gomde til at undersøge Buddhas dharma eller styrke din egen meditationspraksis.

Alle buddhistiske kurser, retreats og andre begivenheder er organiseret af frivillige medlemmer af Sanghaen. Lamaer og lærere inviteres til hver enkelt begivenhed.


This is Hidden Text